En konges æt

En konges æt er den anden bog i fortællingen om Ulv Palnatoke og er den spændende fortsættelse til bestselleren, 1000-årsriget. Det er en fascinerende, humoristisk og barsk fortælling om en tid, hvor danerne konstant lå i krig med hinanden og utallige andre folkeslag i jagten på rigdom, skjaldenes lovprisning og evig ære – en skønlitterær fortælling baseret på faktiske begivenheder.

Året er 943, og Ulv Palnatoke befinder sig på Fyn. Gorm den Gamle er netop ankommet sammen med tusind krigsmænd for at understrege sit krav om at blive kongevalgt. Ulv har deltaget i Gorms voldsomme kampe og regner med, at Jellingekongen nu vil give ham slægtsjorden og ejendommene på Fyn som belønning. Men tingene går ikke helt efter Ulvs hoved, og den utålmodige Ulv vælger at tage sagen i egen hånd. Han har det bedst med at få det sidste ord og ikke mindst sværdslag, og det kommer til at få store konsekvenser for den unge Palnatoke.

For at redde Ulv Palnatokes liv sender Gorm den Gamle ham på hvervetogt til Britannien sammen med sine sønner Knud Dana-Aast og Harald – for krig er uundgåelig i Gorms forsøg på at forene Skåne, Sjælland, Fyn og Jylland!

Køb En konges æt i webshoppen. 

Læs mere om 1000-årsriget eller Bastarden.

 

Anmeldelser

 

* * * * *

”Tonny Gulløv kan sit kram. Bogen har en slutning, der vil få læseren til at kaste sig over fortsættelsen, “Bastarden”.”  – Fyens Stiftstidende

 

Det tjener altså Tonny Gulløv til ære, at han tør lade personerne træde frem som ægte mennesker af deres tid, med de holdninger og værdier, der hørte til – ikke noget moderne, atavistisk feminisme eller blødsødenhed her. En konges æt er velfortalt, spændende og man stryger igennem de 500 sider. Kan du lide Bernhard Cornwell vil du elske denne vikingesaga.  – bogblogger.dk

* * * * *

Formidabel bog – Den bedste vikingebog nogensinde. Jeg troede ikke at han, forfatteren, kunne overgå sig selv efter jeg havde læst 1000 årsriget … Men det kunne han. Denne bog et MUST! – Hr. Jensen, arnoldbusck.dk

* * * * *

“En virkelig god fortsættelse. En af de bedste vikingehistorier jeg har læst.” – Jørn, S., saxo.com

* * * * *

“Sådan skal en vikingebog skrives!!! Fremragende læsning” – Thomas, O., saxo.com