Ulvetid

329,00 kr.

Ulv Palnatoke er til Skjalm Hvidelæders gravgilde på Sjælland, hvor samtlige mænd, der betyder noget, deltager. Palnatoke er hermed omgivet af mænd, han ikke kan døje, men som heller ikke er synderligt begejstrede for ham, den gale jarl fra Fyn.

Under gravgildet bliver Ulv slået ned, bortført og smidt i et usselt fangehul, hvor han bliver tampet halvt fordærvet. Nogen vil Palnatoke til livs, men hvem det helt præcist er og hvorfor er svært at sige, når man har flere fjender end frænder. Dog formår hans fangevogtere ikke at tage livet af ham, skønt de er yderst ihærdige. Den slags tager den gale jarl ikke så pænt! Palnatoke er ingen nærig mand, når blodhævnen skal deles ud, og han bytter helst et lag tæsk med et dusin sværdhug.

Tiden er kommet til at gøre et gammelt regnskab op med mændene fra Sjælland, hvor en af dem endda har ranet hans sværd. Palnatoke mener naturligvis, at alle sjællændere har fortjent at miste hovedet, men den holdning deler Harald Blåtand desværre ikke.

Ulv Palnatoke er som altid i et forrygende fortællehumør. Øje for øje er 6. bind i vikingesagaen om Danmarks fødsel og den spændende fortsættelse til bestsellerne: 1000-årsriget, En konges æt, Bastarden, Jernbyrd og Ravnehug. Det er en fascinerende, humoristisk og barsk fortælling om en tid, hvor danerne konstant lå i krig med hinanden og utallige andre folkeslag i jagten på rigdom, skjaldenes lovprisning og evig ære – en skønlitterær fortælling baseret på faktiske begivenheder.

Kategori:

Beskrivelse

Palnatoke er blevet landsforvist af kong Harald, bare fordi han aflivede Leirekongen Gorm den Unge – og en hel del andre – i sit raseri over at være blevet ydmyget og skamferet i et sjællandsk fangehul.

Palnatoke befinder sig nu på Jómsborg, hvor han slikker sine sår, mens hans to små døtre forsøger at muntre ham op ved at drive ham til vanvid. Dog varer det ikke længe, inden Palnatoke atter tvinges til at tage sin opgave som krigsherre alvorligt og til at hjælpe sin storebror i kampen mod rus-fyrsterne fra Kijev og Holmgård. Det passer ham til gengæld fint, for nu kan han endelig finde ud af, om Jómskrigerne er lige så duelige, som alle siger.

Palnatoke er som altid i et forrygende fortællehumør i Ulvetid – syvende bind i vikingesagaen om Danmarks fødsel og den spændende fortsættelse i bestseller-sagaen 1000-årsriget. Ulvetid er en fascinerende, humoristisk og barsk fortælling om en tid, hvor danerne konstant lå i krig med hinanden og utallige andre folkeslag i jagten på rigdom, skjaldenes lovprisning og evig ære – en skønlitterær fortælling baseret på faktiske begivenheder.

ISBN: 9788792035738
Pris: 329
Ulvetid

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Ulvetid”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.